Din rolle som frivillig på skolen

normal
normal
Right
Din rolle som frivillig på skolen

Som frivillig skal du hjælpe eleverne. Læs mere om samarbejdet her. 

Samarbejdet på skolen

Det frivillige arbejde skal være et supplement til det pædagogiske arbejde på skolen. Som frivillig er din rolle at hjælpe eleverne. 

Det vil sige skolevenner løser konkrete opgaver i forbindelse med undervisning og aktiviteter. Det er op til den enkelte skolen og lærer at definere, hvilke opgaver det skal være. Måske har den frivillige nogle kompetencer i forskellige fag at bidrage med. 

Som frivillig skal man anerkende skolens ledelse, den pædagogiske faglighed og de ansattes ansvar overfor børnene. Den frivillige yder sit bidrag, men det er lærerne, der har ansvaret for opgaveløsningen og undervisningen. En god tommelfingerregel er, at en opgave eller aktivitet skal kunne gennemføres uden brug af frivillige, så det bliver et positivt supplement.

Ud fra læreren og skolevennens ønsker, defineres det, hvilke opgaver, den frivillige har. Det kan f.eks. være: 

  • At være læsemakker
  • Deltage i timer og være lærerens ekstra hånd
  • Være støtte i frikvartererne
  • Stå til rådighed for elever med behov for ekstra opmærksomhed
  • Være en hjælpende hånd for elever med startvanskeligheder
  • Hjælpe med lektier  
  • Være samtalepartner for elever
  • Deltage på ekskursioner og i udeskoleaktviteter 
  • Dele ud af sin erfaring i aktivitetstimer 
  • Praktiske ad hoc-opgaver
  • Med mere 

Det er op til den enkelte skole at fastlægge nærmere retningslinjer for, hvordan og til hvilke opgaver man bruger frivillige. 

grey
Left